1104947245 - Nykredit: Nykredit Street Masters


Indstillet til:
Effektprisen (mediavalg)
Indstiller:
ClubViral A/S - Patchwork Group
Kampagneoplysninger:
Kampagne: Nykredit Street Masters
Annoncør: Nykredit
Kreativt bureau: ClubViral
Mediabureau: GoViral
Kampagnebeskrivelse, Ide:
Med udgangspunkt i Nykredits eksisterende sponsorat af kvindegolfturneringen Nykredit Masters aktiveres golfsponsoratet integreret i Nykredit’s pay off; Tænk Nyt! Den grundlæggende idé er at kombinere golf og nytænkning, golfen tages væk fra golfbanen og placeres i bybilledet, hvor det ellers ikke er en god idé at spille golf. Den meget traditionelle sport får et nytænkede tvist når det aktiveres under Nykredit’s Tænk Nyt-paraply og en ny golf turnering skabes; Nykredit Street Masters. Filmen spiller på usikkerhedselementet i om turneringen virkelig har fundet sted samt de potentielle problemer / udfordringer der vil være ved at spille golf i en travl storby.
Målgruppe:
Golfspillende boligejere. En snæver, men skarpt defineret målgrupper, der er identificeret som særdeles attraktiv for Nykredit.
Interaktive elementer:
Viral film: (2 versioner, en i reportagestil og en i sammendragstil) I filmen ses de to kvindelige danske golfspillere; Amanda Moltke-Leth og Iben Tinning, der på 18. hul skal afgøre turneringen Nykredit Street Masters mellem sig. 18. hul spilles fra Christiansborg Slotsplads over Holmens Kanal til Storke SpringvandetFilmens formål var dels at skabe trafik til kampagnesitet, men i lige så høj grad at formidle Nykredit’s værdigrundlag, skabe sympati for Nykredit og skabe kendskab til den virkelige turnering.Bannere: I bannerne vistes der klip fra den fiktive golfturnering samt en invitation til at se flere klip fra turneringen og vinde en golfrunde med de professionelle spillere. Bannernes primære funktion var at skabe trafik til kampagnesitet, men også at bidrage til mystikken omkring hvorvidt den fiktive turnering virkelig var blevet spillet.Kampagnesite: På kampagnesitet var der mulighed for at se filmen, tilmelde sig konkurrencen, booke rådgivningsmøde hos Nykredit. Derudover var der desuden golftips fra de to spillere samt mulighed for at klikke sig til Billetnet for at købe billetter til den virkelige Europatour-turnering
Mediesamspil:
For at udvide aktiveringen af Nykredit’s golfsponsorat fra de få dage turneringen foregår til en periode over flere måneder benyttede kampagnen sig af flere forskellige medie platforme. Kampagnen blev opstartet med seedningen af den virale film, seedningen foregik dels på traditionel vis, men også via direkte udsendelse til landets golfklubber, hvoraf mere end halvdelen placerede filmen på deres hjemmeside. For at samle op på den interesse og sympati som den virale film skabte henvistes der i filmen til kampagnesitet med forskellige muligheder for yderligere brugerinvolvering.For at sikre den optimale kobling mellem den fiktive golfturnering og den virkelige Europatour-turnering afvikledes et event på kajen foran Nykredits bygning, hvor de kvindelige golfspillere skyder golfbolde efter en flydende green placeret i havnen, endnu en gang er golfen blevet flyttet ind til byen! Hermed var linket til den virkelige turnering få dage senere på plads.Sideløbende med online aktiviteterne og events iværksattes en PR indsats, der gav omtale til den fiktive golfturnering i Børsen og Dansk Golf, desuden blev eventet dækket af TV2 Sporten.
Hvorfor skal kampagnen vinde netop denne kategori?
Kampagnens snævre målgruppe og relativt komplicerede budskab indbød umiddelbart ikke til en kampagneopstart med en viral film. Traditionelt har man antaget at en viral film primært har været effektivt til at nå bredt og skabe overfladisk kendskab. Kampagnen valgte imidlertid en nytænkende indgang til viral markedsføring og valgte at satse på en film som kunne ramme smal og dybt i forhold til at formidle et kompliceret budskab. Den efterfølgende effektmåling viste at dette lykkedes til overmål. Målgruppen blev ramt med stor sikkerhed: 81% af respondenterne var både golfspillere og boligejere. Formidlingen af Nykredit’s værdigrundlag lykkedes også, 72% angav Nytænkning, som en af de værdier Nykredit ønskede at formidle med kampagnen. Også holdningerne til Nykredit blev flyttet markant med kampagnen, mere 35% angav at de var enige eller meget enige i at de havde fået øget interesse for Nykredit og samme niveau gjorde sig gældende for den andel der angav at de syntes bedre om Nykredit efter at have set kampagnen.Slutteligt angav 41% at de havde fået lyst til at købe billetter til den virkelige Europatour-turnering.Kampagnen har bevist at viral markedsføring har flyttet sig fra blot at skabe underholdning/kendskab til at være et særdeles effektivt værktøj til at formidle værdier og kommercielle budskaber. Endvidere er det et paradigmeskift at man kan arbejde med viral markedsføring i en snæver defineret målgruppe ved at udnytte et fælles referencepunkt, i dette tilfælde interessen for golf.
Medievalg - Hvilke medier har kampagnen kørt på?
Internet
Aviser
Magasiner/fagblade
Andet: Event
Hvilke websites har kampagnen kørt på?
www.nykreditstreetmasters.dk, http://www.dgu.org/nykreditmasters, http://www.google.dk/search’hl=da&q=nykredit+street+masters&btnG=Søg&meta=, Seedning igennem GoViral sikrede en dækning på mere end 300 websites
Kampagneomkostninger og -effekt:
Antal eksponeringer opnået: 400000
Antal klik opnået: 320000
Hvor stor dækning (GRP) opnåede kampagnen?
Actions - antal og værdi (f.eks. tilmelding til nyhedsbrev, køb af produkt etc)
2000 Tilmeld konkurrence
60 Book et møde med nykredit

Skriv en kommentar

Brug et øjeblik på at skrive en kommentar og fortæl os hvad du mener. Har du erfaring med HTML tillader vi brug af de mest almindelige tags.

You must be logged in to post a comment. Click here to login.

Kommentarer

[...] 1104947245 - Nykredit: Nykredit Street Masters 1105720199 - Diesel: Diesel XXX 1105754143 - Nissan: Sex, løgn og badminton 1105715897 - Ford: Ford Fiesta Boost - Rekruttering 1105680432 - Jyllandsposten: Relancering af Erhverv & Økonomi 1105756012 - Puma: Puma X-Ray ‘Under the skin’ 1105728810 - Dansk Retursystem: Dåsemissionen 1105720244 - Nordisk Film: Rejsen til Saturn [...]

[...] Nykredit Street Masters er udviklet af bureauet ClubViral og Patchwork Group og GoViral har taget sig af den virale spredning på nettet. Læs mere og se kampagnen her: http://dia09.dk/2009/01/27/1104947245-nykredit-nykredit-street-masters/ [...]